Er du vild med latinamerikanske danse og god musik, men har du ikke lige én ved hånden at danse med? Intet problem! I kategorien Latin Ladies kan du dykke ned i de sprudlende latindanse hjemme i stuen – uden en partner. Du kan lære at danse samba, cha-cha-cha, rumba og jive, som du kender fra tv’et. Du lærer alle grundtrinene og koreografier til forskellige skønne danse til lækker musik. Find rytmen, og få god motion, mens du bliver bedre til at danse.
Nybegynder
Har du aldrig danset før? – eller har du ikke lige prøvet denne type dans? Så er Nybegynder-niveauet som designet til dig! Vi starter med de grundlæggende trin og lærer enkle koreografier i en afslappet atmosfære. Du vil få masser af sjov og motion til skøn musik, mens du forvandler din stue til et dansegulv fyldt med glæde, energi og lækre rytmer!